Teak spisestole er en af de mest efterspurgte typer dansk design. Her finder du alle vores spisestole i teak fra 1950'erne–70'erne, både enkeltvis, i par og i sæt.
Se også sæt af 4 spisestole, teak lænestole, alle spisestuestole og vores spiseborde.
Teak blev brugt i stor stil af danske møbelfabrikker i efterkrigstiden, og spisestolene fra perioden er kendt for deres organiske former, skulpturelle ryglæn og solide samlinger. Teakstole er stærke, lette og nemme at holde, og de passer både til teakborde, egetræsborde og moderne borde.
Blandt de mest efterspurgte er Kai Kristiansens Model 31 og 42, N.O. Møllers stole fra J.L. Møllers Møbelfabrik, Johannes Andersens stole fra Uldum Møbelfabrik, Erik Buchs Model 49 og Arne Vodders stole for Sibast. Vi har også mange velbyggede teakstole af danske møbelsnedkere, hvor designeren ikke er kendt. De har samme kvalitet til en lavere pris.
Teak spisestole findes med sæder i sort eller cognacfarvet læder, uld, møbelstof og papirflet. Er sæderne slidte, kan vi ompolstre dem på vores eget værksted, så stolene får nyt liv med det betræk, du ønsker. Læs mere om ompolstring.
Teak er olieret og skal ikke lakeres. Tør stolene af med en let fugtig klud, og giv dem teakolie en til to gange om året, så træet holder sin glød. Undgå at stille stolene direkte ved en radiator eller i stærkt sollys i lange perioder.
Udvalget skifter løbende. Leder du efter en bestemt model eller et bestemt antal, er du velkommen til at kontakte os på info@osted-antik.dk. Du kan også se stolene i vores showroom i Lejre efter aftale.
Mange originale stole har stempel eller mærkat fra producenten under sædet, og konstruktion og proportioner afslører også meget. Alle vores stole gennemgås af vores vurderingsmand, og vi giver garanti for originalitet på fakturaen.
Ofte, ja. Vi køber løbende populære modeller ind. Skriv til os med model og antal, så giver vi besked, når vi har dem.
Ja. Vores værksted ompolstrer i læder, uld og stof og laver nyt papirflet.
Ja. Ved køb på hjemmesiden har du 14 dages returret fra den dag, varen leveres. Læs mere under levering og betaling.